gmiwcffdk

Det her er off topic i forhold til hvad jeg normalt poster.
Jeg ved godt at nogen måske bliver sure over at jeg poster det hér. Jeg poster normalt feel good ting, oplevelser, opskrifter, events og reklamer for mig selv.

Men. Jeg synes at det er vigtigt. Og med et pænt følgeskab, synes jeg faktisk at det er min pligt at formidle det her videre.
Og hvis du ikke kan lide det, er du velkommen til at stoppe med at følge mig. Det bliver sgu nok ikke sidste gang, at jeg poster noget jeg synes er vigtigt. Også selv om det intet har med mad at gøre.

Nuvel. Som nogen måske ved, er det nu blevet muligt for borgere at fremsætte lovforslag til Folketinget. Man skal samle 50000 underskrifter fra borgere med stemmeret.

Og der er et forslag, som jeg synes at man skal underskrive på. Og det er forslaget om en mindstealder på 18 år for omskæring uden medicinsk indikation. Det er Intact Denmark der er initiativtager til dette forslag.
Det er allerede ulovligt at omskære piger. Og heldigvis for det. Nu skal vi have drengene med under denne beskyttelse. Det er det, dette lovforslag søger at gøre.

Og nej. Jeg er hverken antisemit eller anti-islam. Jeg sætter bare børnenes rettigheder, kropslig integritet og sikkerhed højere end religionsfrihed. Desuden mener jeg at religionsfrihed følger individet - ikke gruppen.

Hvis du, som jeg, ønsker at underskrive og støtte dette forslag. Og det synes jeg virkelig at du bør! Så hav dit nem-id klar og følg linket hér >> [Indførelse af 18 års mindstealder for omskæring af raske børn]

qr intact

Del desuden forslaget med dine venner og bekendte. Del gerne direkte inde fra siden.
Jeg har desuden lavet et shortlink du er velkommen til at bruge. Det er lidt nemmere at huske og dele: gm.iwcff.dk


Foto: Ben Earwicker Garrison

Til toppen