I Will Cook For Food

I Will Cook For Food startede som en pludselig indskydelse i efteråret 2012. Kort sagt drejer det sig om, at jeg handler, laver maden og vasker op, mod selv at spise med. Det blev en uforudset succes, og det har ændret min hverdag radikalt.

Nu kan jeg også hyres på mere traditionel vis af private såvel som virksomheder, hvor jeg laver mad til alt fra private middage til fødselsdage, polterabends, receptioner og firmamiddage.

Derudover kommer jeg gerne ud og laver mad sammen med jer som en event, hvor vi laver maden i fællesskab.

Jeg laver al maden på lokationen. Du skal derfor have et fuldt køkken til rådighed. Det behøver dog ikke at være et professionelt køkken – jeg indretter mig efter vilkårene, fuldstændig som jeg også har gjort siden det oprindelige I Will Cook For Food projekt startede.

I Will Cook For Food er under konstant udvikling og forandring. Mit sigte er at det sociale inddrages i såvel madlavning som måltid. Jeg kalder det sociogastronomi. // Thomas Aaby Berdal
KONTAKT     kontakt@thomasberdal.dk    Skriv for at modtage opkald

I Will Cook For Food er under redefinering - hjemmesiden opdateres ikke længere.
Siden hér fungerer nu som arkiv for blogindlæg og opskrifter. Du er meget velkommen til at snuse rundt.
Jeg laver stadig mad- og socialgastronomiske ting og sager. Og kan stadig bookes til at lave mad til dit arrangement. Følg med på Facebook, Instagram og blog.
Vil du i kontakt med mig, kan jeg kontaktes via kontakt@thomasberdal.dk

iwillcookforfood

Her finder du videoer. Konkrete opskrifter eller til inspiration. Primært egne produktioner - men finder jeg noget, der kunne være relevant, poster jeg også det hér. God fornøjelse.
  • Leg med maden

    krabbeklør

    Lidt leg med maden i aftes, blev til fem retter... Jeg havde fået en 500-mand til at købe ind for, som en udfordring og en øvelse. Der var helt frit lejde og jeg holdt mig til fisk og skaldyr. Hér er resultatet.

  • IWCFF i NYC

    brooklyn bridge

    Jeg er i New York. For at lave mad til New York'ers - og få et indblik i madkulturen hér. Grundlæggende det jeg også gør i København. Det har vist sig at være lidt sværere end forventet at få lov til at lave mad i forskellige settings. New York'erne er travle mennesker, spiser ofte ude - og har ikke samme tradition for at have gæster som vi har i Danmark. Det er dog, efter en masse korrespondance - og en række aftaler der er gået i vasken, lykkedes at få fem madlavninger. To af dem har danske forbindelser.

  • I farfars have 2

    IMG 20140810 174019 1024x1024

    Min far er ret glad for kylling. Man kan være rimelig sikker på at det er på menuen mindst én gang når man er på besøg. Min mor serverer til gengæld lammefrikasé minimum én gang i løbet af et besøg. Det er de der små ting éns forældre gør. Når jeg har mine piger kan man til gengæld være ret sikker på at spaghetti bolognese er på bordet. Ja – mindst en gang.

  • I farfars have 1

    ret 1024x757

    I min fars have er der mange ting. Der er brændenælder, siv, bålpladser, ukrudt, træer og grøntsager - ikke mindst. Og en fjord. Og et samertelt. Og fårekyllinger (tror jeg - er ikke så velbevandret i insektriget).

Til toppen