Hønsefond er nemt at lave. Og er et universalprodukt i madlavning. Jeg laver det altid på slump, hvorfor dette ikke er en opskrift i klassisk forstand - men mere en beskrivelse af fremgangsmåde.
Grundlæggende skal du bruge en høne af en eller anden art. På billedet herover, skulle der laves tarteletter - så jeg havde købt en fuldfed økokylling. Men du kan også bruge en suppehøne, der er noget mere sej og træg i det. Supermarkederne har ind i mellem økologiske suppehøner på tilbud til næsten ingen penge på frost.
Du kan også gemme benene og rester i fryseren efter du har serveret kylling.
Kort sagt. Du skal have en god portion høns på ben.
Herudover klassisk suppegrønt. Porrer, gulerødder, selleri, knoldselleri, løg, pastinak osv. Herudover gerne nogle urter. Timian, persille, rosmarin, laurbærblade. Som du ønsker.
Du kan styre grundsmagen på din fond meget som du ønsker det.
Almindeligvis laver jeg hønsefonden lys. Jeg bruner altså intet af i forvejen. Evt. blanker jeg lidt løg (uden at de tager farve) inden resten af ingredienserne kommer på.
Alt grønt (skyllet og skåret groft) kommes i en gryde og varmes i gennem til grøntsagerne er mørnet og faldet lidt sammen. Herefter hældes vand over til det dækker. Gryden bringes i kog - og der skrues herefter ned til det simrer. Lad det småsimre gerne 5-6 timer.
Hvis du skal bruge hønsekødet, tager du hønen op når kødet er færdigt. Lader det køle lidt af - så du kan tage kødet af benene og lægger benene tilbage i gryden. Hvis kødet simrer med hele vejen, bliver det noget smattet noget.
Undervejs afskummer du jævnligt.
Du skal ikke tilsætte salt (du smager først til med salt i den ret, hvor du bruger fonden) men du kan evt. tilsætte lidt peberkorn.
Til sidst sir du fonden. Og Voila!
Du kan med fordel reducere fonden ind - og gemme i små portioner i fryseren til senere brug. Evt. i isterningebakker.
Thomas Berdal - Thomas Aaby Berdal - I Will Cook For Food - IWCFF - thomas aaby berdal - thomas berdal - i will cook for food - iwcff - iwillcookforfood