Phew. Så er jeg ved at komme mig ovenpå årets Roskilde! Gennemtræt og småsyg efter en sjov, vild, emotionel og til tider ret kold festival.
For en uge siden løb Stage Dining af stablen. Og med nervøse blikke mod himlen afvilklede jeg sammen med Rub & Stub, Entrée og en masse fantastiske frivillige en picnic med seks retter, super øl fra Brøl og laber cider fra Æblerov.
Fordi Klima og Miljø og Ressourceknaphed, er det sindssygt vigtigt at tænke alternativt over hvordan vi gør fremover. Såvel for at nedbringe CO2 aftryk og for ikke at udpine vores jord totalt.
Rub & Stub gør et kæmpe arbejde for at sætte fokus på metoder til dels at få anvendt en større andel af det der bliver produceret og samtidig har de et blik på alternative fødekilder.
Og såvel alternative kilder som overskudsvarer var i særligt fokus i år. Inkoorporeret i maden og drikkevarerne. Brøl har brygget på overskudsbrød og og Æblerov cider brygget på “æblerov” fra økologiske frugtavlere og københavnske baghaver.
På madsiden fik vi forskellige ting at lege med, bl.a. pulp fra Frankly Juice - et overskudsprodukt fra juiceproduktionen, pebernødder og andet godt fra Fødevarebanken og sidst, men ikke mindst et insektprodukt fra Wholi, lavet på buffalo larver. Det er et produkt man kan bruge lidt på samme måde som kød - og det har et meget lavt CO2 aftryk, og meget højt proteinindhold. Det mætter!
Rune fra Entrée og jeg flettede overskudsråvarerne ind i 6 små picnicretter, der stilmæssigt hentede inspiration fra Norden over Indien og videre til Sydamerika.
Vejret holdt lige knap og nap! Og vi fik endda en sølvbrudevals :)
Lidt billeder og en lille video fra det hele...
Thomas Berdal - Thomas Aaby Berdal - I Will Cook For Food - IWCFF - thomas aaby berdal - thomas berdal - i will cook for food - iwcff - iwillcookforfood - Roskilde Festival - rf19 - Stage Dining - Roskilde Festival 2019