I Will Cook For Food er lukket.
Siden hér fungerer nu som arkiv for blogindlæg og opskrifter. Du er meget velkommen til at snuse rundt.
Jeg laver stadig mad- og socialgastronomiske ting og sager fra tid til anden. Bare ikke længere som IWCFF.
Vil du i kontakt med mig, kan jeg kontaktes via kontakt@thomasberdal.dk
Blog
I oktober 2014 var jeg ti dage i New York. På de ti dage lykkedes det mig at få fem madlavninger. Den sidste aften lavede jeg en posemiddag lige ved Ground Zero på Manhattan.
I årene der er gået med IWCFF og Posemiddage i særdeleshed er der frembragt mange retter - ofte er de stykket sammen udfra hvad der umiddelbart passer sammen. Andre gange er de direkte inspirerede af andre retter - klassiske eller noget jeg på et tidspunkt har smagt.
Stage Dining 2018 // Foto: Kristian Ryberg Johansen
Sommerferien er ved at nærme sig slutningen - og nu prøver jeg igen med en ugentlig opskrift. For en måneds tid siden, var jeg med til at lave en 6 retters servering til 2000 mennesker foran Orange Scene på Roskilde Festival. 2000 mennesker skulle seates og have en 6 serveringers tasting menu på to timer. Min servering var smørpocheret skorzonerrod med blomkålspuré, bøgehat, eddike-parmesansne, løgaske og tallerkensmækker.
Jeg har tidligere nævnt, at jeg skruer ned for blusset den kommende tid. Det gør jeg fordi jeg (forhåbentlig) skal i gang med at studere Natur- og kulturformidling fra september.
Men jeg kan stadig bookes til selskaber ind i mellem. Bryllupper, konfirmationer, julefrokoster, barnedåber, fødselsdage, firmamiddage og events. Eller noget helt syvende.
Hønsefond er nemt at lave. Og er et universalprodukt i madlavning. Jeg laver det altid på slump, hvorfor dette ikke er en opskrift i klassisk forstand - men mere en beskrivelse af fremgangsmåde.
Det her er en opskrift jeg gravede frem, da jeg underviste i middelhavskøkkenet på afbud. Det er en lidt pudsig opskrift. Spansk - men trækker tråde til Afrika og Asien. Der er noget helt i gennem skizofrent over den - men den fungerer virkelig godt. Det er en opskrift uden konkrete mål - den er bondsk på en havagtig måde. Den er dyb og ikke så sart som sine franske fætre moules marinières eller moules frites. Der er saft og kraft og dybe smage.
I virkeligheden er det en ret man hurtigt smider sammen på må og få. Smager til. Serverer måske med godt brød og en enkel tomatalat.
Jeg er helt vildt glad og stolt over at være med til årets Stage Dining på Roskilde Festival sammen med en masse virkelig spændende mennesker.
Jeg elsker koldskål. Og jeg kan spise selv de værste købekoldskål på markedet i mangel af bedre, hvis det er.
Men. Koldskål er ikke svært at lave. Og det smager altid bedre end købeudgaverne. Også de gode af slagsen.
Jeg er vild med den helt klassiske koldskål med kammerjunker og evt. mågeklatter.