I Will Cook For Food

I Will Cook For Food startede som en pludselig indskydelse i efteråret 2012. Kort sagt drejer det sig om, at jeg handler, laver maden og vasker op, mod selv at spise med. Det blev en uforudset succes, og det har ændret min hverdag radikalt.

Nu kan jeg også hyres på mere traditionel vis af private såvel som virksomheder, hvor jeg laver mad til alt fra private middage til fødselsdage, polterabends, receptioner og firmamiddage.

Derudover kommer jeg gerne ud og laver mad sammen med jer som en event, hvor vi laver maden i fællesskab.

Jeg laver al maden på lokationen. Du skal derfor have et fuldt køkken til rådighed. Det behøver dog ikke at være et professionelt køkken – jeg indretter mig efter vilkårene, fuldstændig som jeg også har gjort siden det oprindelige I Will Cook For Food projekt startede.

I Will Cook For Food er under konstant udvikling og forandring. Mit sigte er at det sociale inddrages i såvel madlavning som måltid. Jeg kalder det sociogastronomi. // Thomas Aaby Berdal
KONTAKT     kontakt@thomasberdal.dk    Skriv for at modtage opkald

I Will Cook For Food er under redefinering - hjemmesiden opdateres ikke længere.
Siden hér fungerer nu som arkiv for blogindlæg og opskrifter. Du er meget velkommen til at snuse rundt.
Jeg laver stadig mad- og socialgastronomiske ting og sager. Og kan stadig bookes til at lave mad til dit arrangement. Følg med på Facebook, Instagram og blog.
Vil du i kontakt med mig, kan jeg kontaktes via kontakt@thomasberdal.dk

Basisopskrifter og garniturer

På denne side, finder du basisopskrifter. Og garniturer.
  • Svampefrikadeller og creme med sort hvidløg

    svampedeller1 01

    En ret der er lavet ved flere lejligheder til posemiddagene. I flere forskellige afskygninger.
    Lavet ordentligt - og uden for meget mel, smager de virkelig godt. En ren umami-bombe. Det er vigtigt at få struktur og ordentlig stegeskorpe på svampefrikadellerne.

  • Hønsefond - En fremgangsmåde

    chickenstock small

    Hønsefond er nemt at lave. Og er et universalprodukt i madlavning. Jeg laver det altid på slump, hvorfor dette ikke er en opskrift i klassisk forstand - men mere en beskrivelse af fremgangsmåde.

  • Pommes Frites - Triple Cooked

    fries small

    En sprød pommes frites er en ret fantastisk spise. Og når den er lavet godt, hæver den sig fra junk food, til noget der ligger luftlag over. Og ja - den skal i frituren. Og friture er en helt legal tilberedning! ;)
    Når man koger pommes frites over tre gange, er det nemmere at opnå den sprøde skal og det bløde indre. Du skal bruge kartofler med meget stivelse og ikke så meget vand. Bagekartofler er perfekte.

  • Sauce Bearnaise

    bearnaise 01 small

    Mange vil kalde bearnaisen kongesovsen. Og den smager sgu også godt sammen med feks. en god bøf, syltede rødløg og hjemmelavede pommes frites.
    Den hjemmelavede smager altid bedre end Knorrs eller én fra glas. Altid! Sauce Bearnaise er en syrlig, lun, fed og cremet sauce. Kraftfuldt smagende af især estragon. Og underbygget af kørvel, hvis man er til det (og det er jeg!).

  • Sauce Espagnole (Auguste Escoffier)

    gravy manip 01 small

    Sauce Espagnole er den brune sovs' moder. Det er én af grundsaucerne og helt klassisk. Bemærk at den tager lang tid at lave. Du skal starte senest dagen før den skal serveres og der er flere processer i den. Følgende opskrift er en blanding af min, Escoffiers og Brødrene Prices.
    Det er måske helligbrøde - men det er en sauce man kan slumpe sig lidt frem til. Smag og juster!

  • Allround syltede rødløg

    rødløg small

    Syltede rødløg går deres sejrgang i øjeblikket. De er et must (nærmest) på tacos. De kan bruges i burgers, i salater, som tilbehør til steg eller bøf. De er lækre, dekorative og helt utroligt nemme at lave. Der er mange måder at lave dem på. Jeg laver dem sådan hér.

  • Dukkah på mandler og valnødder

    dukkah cropped 01

    Dukkah er en slags "tør" dressing. Den kan bruges som dyppelse til brød sammen med en god olivenolie - eller som drys til salat eller kød.
    Så vidt jeg er orienteret er dukkah/duqqa en nordafrikansk spise, hvor der primært bruges hasselnødder og forskellige krydderier. F.eks. spidskommen, fennikelfrø, stjerneanis, korianderfrø, kanel osv.

  • Kold koriandersauce på yoghurt

    koriander small

    Jeg har meget ofte lavet denne hurtige, kolde koriandersauce. Som tilbehør til mange forskellige ting.
    Jeg er især vild med den sammen med lam - og evt. min chilisauce og dukkah. Den er meget frisk og løst baseret på indisk myntesauce.

  • Min chilisauce på harissa

    chili 01 small

    Jeg elsker denne chilisauce. Når man spiser sådan noget dyppemad. Grillet, krydret kød. Brød. Hommus. Min korianderdressing og dukkah.
    Det er sådan noget rar hyggemad. Kolde øller og snask!

  • Mayonnaise - Grundopskrift

    mayoCROP 01

    Hjemmelavet mayonnaise er virkelig nemt at lave. Og den smager virkelig meget bedre end selv de bedste købte mayonnaiser. Desuden kan du variere den i det uendelige. Prøv med andre olier, mere eller mindre sennep, limesaft osv, osv.
    På billedet er det min datter Selma, der rører sin første mayonnaise. Og den sad lige i skabet.

  • Grove hashbrowns med parmesan

    hashbrown Edited

    De hér grove hashbrowns er en virkelig nem lille sag. Hashbrowns kan bruges som snack, evt sammen med noget dyppelse - eller som tilbehør til en god salat, fisk eller et stykke kød. Eller på helt amerikansk vis til morgenmad, sammen med pølser, æg og andet godt.

  • Persillepesto

    Sommeren er over os!
    Grillen bliver rullet frem. Pølser og bøffer gøres klar. Salater snittes. og dressinger røres.

    Hér er en lynhurtig pesto. Den er lækker på et godt stykke brød - eller på den nygrillede bøf!

  • Få brugt dine rester

    cover3

    De gode folk i ReGastro spurgte mig, om jeg ville give nogle kreative indspark til hvad man kunne bruge en række overskudsråvarer til. De er ved at lave noget undervisningsmateriale, som kan virke inspirerende for folk - uden at man fastholdes på konkrete opskrifter.
    Det drejer sig om råvarer som man ofte har liggende i bunden af grøntskuffen - og ikke får brugt op.
    Jeg fik en liste med nogle af de grøntsager som folk smider allermest ud.

Til toppen