I Will Cook For Food

I Will Cook For Food startede som en pludselig indskydelse i efteråret 2012. Kort sagt drejer det sig om, at jeg handler, laver maden og vasker op, mod selv at spise med. Det blev en uforudset succes, og det har ændret min hverdag radikalt.

Nu kan jeg også hyres på mere traditionel vis af private såvel som virksomheder, hvor jeg laver mad til alt fra private middage til fødselsdage, polterabends, receptioner og firmamiddage.

Derudover kommer jeg gerne ud og laver mad sammen med jer som en event, hvor vi laver maden i fællesskab.

Jeg laver al maden på lokationen. Du skal derfor have et fuldt køkken til rådighed. Det behøver dog ikke at være et professionelt køkken – jeg indretter mig efter vilkårene, fuldstændig som jeg også har gjort siden det oprindelige I Will Cook For Food projekt startede.

I Will Cook For Food er under konstant udvikling og forandring. Mit sigte er at det sociale inddrages i såvel madlavning som måltid. Jeg kalder det sociogastronomi. // Thomas Aaby Berdal
KONTAKT     kontakt@thomasberdal.dk    Skriv for at modtage opkald

I Will Cook For Food er under redefinering - hjemmesiden opdateres ikke længere.
Siden hér fungerer nu som arkiv for blogindlæg og opskrifter. Du er meget velkommen til at snuse rundt.
Jeg laver stadig mad- og socialgastronomiske ting og sager. Og kan stadig bookes til at lave mad til dit arrangement. Følg med på Facebook, Instagram og blog.
Vil du i kontakt med mig, kan jeg kontaktes via kontakt@thomasberdal.dk

2017

  • 2018

    2017 har sgu været et lidt mærkeligt år. Alle år, siden jeg startede I Will Cook For Food, har været mystiske - det er ikke noget almindeligt liv - og en søgen efter hvad det hele egentlig er. På et personligt plan og professionelt. I 2017 er nogle af disse ting kulmineret.

  • 2018 #2

    tv

    I går skulle jeg have været i tv-studiet.

    Men måtte melde fra, fordi jeg ikke havde økonomi til at tage til Odense hvor det skulle have været optaget. Nej - man får ikke transportomkostninger dækket for at deltage i den slags, åbenbart.

  • 2018 #3

    jomfruhummer

    Dette er en opfølgning til mine indlæg d. 23.01.2018 og 04.01.2018. Jeg manglede at runde det af.
    For hvad er det egentlig jeg tilbyder nu, hvor jeg har proklameret at jeg lægger stilen om. Søger tilbage til det oprindelige, uddanner mig - og skruer ned for selskaberne.

  • Godt Nytår!

    newyear2015

    Jeg er helt klar sentimentalt anlagt! Og 2016 har i den grad budt på begivenheder der på et personligt plan har fyret op for både euforisk glæde og stor sorg. Nostalgi og melankoli!

    Men det skal I slippe for at få uddybet hér - for 2017 er lige om hjørnet. Og jeg går ind i det nye år med stor spænding og store forventninger. Vi ses derude. Over gryderne eller bare hvorsomhelst.

    Hav et fantastisk Nytår!

     

  • Nytår 16/17

    torsk

    På grund af en aflysning, er jeg igen ledig nytårsaften. Holder du en større fest - eller gider du bare ikke stå i køkkenet den dag, så kan jeg hjælpe dig. Jeg klarer alt fra canapeer til flereretters menuer. Og kan lave mad i alle slags køkkener.
    Skriv til mig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - så finder vi ud af hvordan vi gør udfra dine ønsker og dit budget. Jeg er fleksibel og kreativ, når jeg nu selv skal sige det! Og det behøver ikke at være nytårstorsk! ;)

    Del Gerne!

Til toppen