2017 har sgu været et lidt mærkeligt år. Alle år, siden jeg startede I Will Cook For Food, har været mystiske - det er ikke noget almindeligt liv - og en søgen efter hvad det hele egentlig er. På et personligt plan og professionelt. I 2017 er nogle af disse ting kulmineret.

I går skulle jeg have været i tv-studiet.

Men måtte melde fra, fordi jeg ikke havde økonomi til at tage til Odense hvor det skulle have været optaget. Nej - man får ikke transportomkostninger dækket for at deltage i den slags, åbenbart.

Dette er en opfølgning til mine indlæg d. 23.01.2018 og 04.01.2018. Jeg manglede at runde det af.
For hvad er det egentlig jeg tilbyder nu, hvor jeg har proklameret at jeg lægger stilen om. Søger tilbage til det oprindelige, uddanner mig - og skruer ned for selskaberne.

Jeg har i flere år arbejdet alene. Til selskab efter selskab på alt fra 20 til 200 kuverter, har jeg stået i alle slags private og profesionelle køkkener med meget forskellige arbejdsforhold. Og jeg er god til præcis dét - at få lavet virkelig meget mad under små forhold. Alene. Til flere gæster end køkken og arbejdsstyrke egentlig har kapacitet til.

Hyr mig som bartender. Jeg laver såvel klassiske cocktails som egne kreationer. Altid med kvalitetsspiritus, egne sirupper og friske råvarer. Eller er kreativ med de ting I har for hånden.

Ingen fest er identisk. Jeg udarbejder et koncept til din fest på baggrund af dit budget, ønsker og vilkår.
Skal jeg bare dukke op med min shaker under armen - eller skal jeg sørge for alle råvarer, is, glas, bar osv? Skal det være rock’n’roll og freehand eller klassisk og stringent?
Det finder vi ud af sammen.

Kontakt mig for en dialog omkring hvordan du kunne tænke dig dit arrangement strikket sammen.

Foto: Tomas Jasovsky

Vi er tre uafhængige kokke med hver vores madstil. Vi er alle dumpet ind i madbranchen gennem tilfældigheder - men med stor kærlighed til råvarer, madlavning, mad og at spise mad sammen med skønne mennesker til fælles. Pudsigt nok er vi alle frafaldne universitetsstuderende.

Anne Valdersnes
Anne droppede ud af jura i San Francisco, US. Og har efterfølgende arbejdet med mad i flere forskellige konstellationer i San Francisco. I hippie-mekkaet, har hun svinget gryder for den ene veganer efter den anden. Men hun laver ikke nødvendigvis vegansk mad.

Jorge Ramirez
Jorge droppede ud af sociologi i Quito, Equador. Ad nørklede stier - og lidt på kant med myndighederne i Equador - havnede han i Danmark. Som alle nytilkommende i dette land, startede han på gulvet. Som opvasker. Men har arbejdet sig op - og har arbejdet med mad på et hav af restauranter i forskellige klasser. Til dagligt, kører Jorge København og omegn tynd med sin food truck El Jefe.

Thomas Aaby Berdal
Thomas droppede ud af jura i København, Danmark. På røven (S.U.) fandt han på at lave mad for mennesker mod at få lov til at spise med. Før han havde set sig om lavede han mad hele tiden - og folk ville også give rigtige penge for det. Thomas driver til dagligt I Will Cook For Food.

Vi
Vi mødte hinanden til et støttearrangement for flygtninge, hvor vi leverede maden. Og vi fandt ud af at vi rigtig godt kunne lide at arbejde sammen. Nu har vi fundet sammen i vores lille konstellation - og tænker at vi vil give folk en masse gode spiseoplevelser i forskellige sjove og interessante rammer.

De Frafaldne på Greenticket  |  De Frafaldne på Facebook  |  De Frafaldne på Instagram

I oktober 2014 var jeg ti dage i New York. På de ti dage lykkedes det mig at få fem madlavninger. Den sidste aften lavede jeg en posemiddag lige ved Ground Zero på Manhattan.

Dukkah er en slags "tør" dressing. Den kan bruges som dyppelse til brød sammen med en god olivenolie - eller som drys til salat eller kød.
Så vidt jeg er orienteret er dukkah/duqqa en nordafrikansk spise, hvor der primært bruges hasselnødder og forskellige krydderier. F.eks. spidskommen, fennikelfrø, stjerneanis, korianderfrø, kanel osv.

De gode folk i ReGastro spurgte mig, om jeg ville give nogle kreative indspark til hvad man kunne bruge en række overskudsråvarer til. De er ved at lave noget undervisningsmateriale, som kan virke inspirerende for folk - uden at man fastholdes på konkrete opskrifter.
Det drejer sig om råvarer som man ofte har liggende i bunden af grøntskuffen - og ikke får brugt op.
Jeg fik en liste med nogle af de grøntsager som folk smider allermest ud.

Det her er en opskrift jeg gravede frem, da jeg underviste i middelhavskøkkenet på afbud. Det er en lidt pudsig opskrift. Spansk - men trækker tråde til Afrika og Asien. Der er noget helt i gennem skizofrent over den - men den fungerer virkelig godt. Det er en opskrift uden konkrete mål - den er bondsk på en havagtig måde. Den er dyb og ikke så sart som sine franske fætre moules marinières eller moules frites. Der er saft og kraft og dybe smage. 
I virkeligheden er det en ret man hurtigt smider sammen på må og få. Smager til. Serverer måske med godt brød og en enkel tomatalat.

Denne sag er fra en af de helt tidlige IWCFF middage. Den lille servering popper dog jævnligt op i forskellige variationer, når muligheden er til det med de forhåndenværende råvarer.

I første halvdel af 2013 var jeg hos en venneflok på Nørrebro og lave mad. En fredag aften - og den fik en over nakken. De var søde, festlige og gavmilde med de våde varer. Sjældent har jeg haft så mange tømmermænd dagen derpå. Og så skulle jeg lige lave en posemiddag. Jeg troede at jeg skulle dø. Jeg kan stadig genkalde mig koldsveden - og mit febrilske forsøg på at skjule hvor forfærdeligt jeg havde det. Nå. Men. Inden det skulle gå så galt, skulle jeg lige lave noget mad.

Jeg er helt klar sentimentalt anlagt! Og 2016 har i den grad budt på begivenheder der på et personligt plan har fyret op for både euforisk glæde og stor sorg. Nostalgi og melankoli!

Men det skal I slippe for at få uddybet hér - for 2017 er lige om hjørnet. Og jeg går ind i det nye år med stor spænding og store forventninger. Vi ses derude. Over gryderne eller bare hvorsomhelst.

Hav et fantastisk Nytår!

Hvis du er ny i madens verden og nysgerrig på årstidens råvarer, hvordan man arbejder med madens smag og konsistens, på saucer og grundsaucer og på både klassiske retter og nyfortolkninger.

Der er et nyt tema hver gang:

Råvarer og sammensætning
Sensorik
Det nordiske spisekammer
Saucer
Menu-sammensætning

Hver gang laver vi mad ud fra temaet og afslutter med at spise sammen – vi hygger os.

Jeg er kommet i besiddelse af ret meget spidskål. Mere end jeg kan bruge!
Kom og hent lidt spidskål helt gratis. Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. så aftaler vi hvornår og hvordan. Som udgangspunkt kan afhentning ske tirsdag d. 30.05.2017.

Du kan eventuelt lave dennehér lækre råsyltede sag, som jeg skrev om som tilbehør til ravioli - eller en variant af den. 

I seks år har jeg kastet mig ud i snart det ene og snart det andet projekt. Jeg har lavet ufattelig mange selskaber. Jeg har bespist og samtalet med tusinder.

Jeg har hutlet mig igennem, levet på en sten - og forsøgt at få enderne til at mødes. Mellem det økonomiske, det frivillige og det idealistiske.

Et af de sjoveste jobs jeg nogensinde har haft, er som bartender. Det er et meget spændende og fascinerende sted at være. Midt i festen - og så få lov til at give gæsterne små drikbare smagseksposioner. 

Hønsefond er nemt at lave. Og er et universalprodukt i madlavning. Jeg laver det altid på slump, hvorfor dette ikke er en opskrift i klassisk forstand - men mere en beskrivelse af fremgangsmåde.

I min fars have er der mange ting. Der er brændenælder, siv, bålpladser, ukrudt, træer og grøntsager - ikke mindst. Og en fjord. Og et samertelt. Og fårekyllinger (tror jeg - er ikke så velbevandret i insektriget).

Min far er ret glad for kylling. Man kan være rimelig sikker på at det er på menuen mindst én gang når man er på besøg. Min mor serverer til gengæld lammefrikasé minimum én gang i løbet af et besøg. Det er de der små ting éns forældre gør. Når jeg har mine piger kan man til gengæld være ret sikker på at spaghetti bolognese er på bordet. Ja – mindst en gang.

Nu har jeg taget springet til at blive øko kogemand. Jeg har været lidt lang tid om at komme ud af starthullerne - men bedre sent end aldrig!

Jeg har egentlig altid brugt meget økologi i min madlavning. Men har skulle tilpasse mine indkøb af råvarer efter de konkrete budgetter og ønsker til menuer. Klippe en hæl og hugge en tå, når der skulle vælges råvarer. Det har hele tiden irriteret mig.