I oktober 2014 var jeg ti dage i New York. På de ti dage lykkedes det mig at få fem madlavninger. Den sidste aften lavede jeg en posemiddag lige ved Ground Zero på Manhattan.

Denne sag er fra en af de helt tidlige IWCFF middage. Den lille servering popper dog jævnligt op i forskellige variationer, når muligheden er til det med de forhåndenværende råvarer.

I første halvdel af 2013 var jeg hos en venneflok på Nørrebro og lave mad. En fredag aften - og den fik en over nakken. De var søde, festlige og gavmilde med de våde varer. Sjældent har jeg haft så mange tømmermænd dagen derpå. Og så skulle jeg lige lave en posemiddag. Jeg troede at jeg skulle dø. Jeg kan stadig genkalde mig koldsveden - og mit febrilske forsøg på at skjule hvor forfærdeligt jeg havde det. Nå. Men. Inden det skulle gå så galt, skulle jeg lige lave noget mad.

Jeg er i New York. For at lave mad til New York'ers - og få et indblik i madkulturen hér. Grundlæggende det jeg også gør i København. Det har vist sig at være lidt sværere end forventet at få lov til at lave mad i forskellige settings. New York'erne er travle mennesker, spiser ofte ude - og har ikke samme tradition for at have gæster som vi har i Danmark. Det er dog, efter en masse korrespondance - og en række aftaler der er gået i vasken, lykkedes at få fem madlavninger. To af dem har danske forbindelser.

Da vi skulle have knivmuslinger med chili og hvidløg fornylig, var tanken at de skulle fungere som hovedret sammen med godt brød. Men utrolig mange af muslingerne var døde, så det endte med at at vi fik et par stykker hver som en lille snack.

Vi (Jon fra Le Raït og Thomas fra IWCFF) har brygget på noget. Vi er begge meget glade for mad og vin på den der helt nedepåjorden-agtige måde. Godt og ærligt og en masse løssluppen snak om højt og lavt. Vi er begge meget interesserede i samtalen omkring maden og vinen. Og vi er meget interesserede i at komponere mad i samspil med vinen. Med udgangspunkt i alt dette - har vi nu sat et koncept sammen, som du bør prøve!

Det seneste stykke tid har jeg nørklet med et nyt projekt.
Når jeg arbejder, arbejder jeg for det meste alene. Jeg savner derfor den sparring og inspiration, som man får sammen med kolleger. Den personlige og faglige udvikling. Jeg savner at gøre mig selv dygtigere til mit fag sammen med andre.

I årene der er gået med IWCFF og Posemiddage i særdeleshed er der frembragt mange retter - ofte er de stykket sammen udfra hvad der umiddelbart passer sammen. Andre gange er de direkte inspirerede af andre retter - klassiske eller noget jeg på et tidspunkt har smagt.

Til en posemiddag for et års tid siden, var folk blevet bedt om at tænke Indien. Én af gæsterne, en inder, skulle rejse tilbage til Indien dagen efter.

Nu er det efterhånden meget længe siden, at jeg har afholdt en posemiddag. I efteråret sætter jeg to nye af slagsen op. De er en smule anderledes end normalt, da de tjener til at udvikle idéen. 

Overordnet er konceptet det samme som altid - men jeg træder mere i baggrunden. Alle gæster skal i køkkenet og så kører jeg slagets gang lidt flydende ovenpå. Der kommer et øget fokus på det gastronomiske og hvad vi kan bruge de forhåndenværende råvarer til. Men selvfølgelig skal vi også hygge og drikke lidt vin.

Stage Dining 2018 // Foto: Kristian Ryberg Johansen

Sommerferien er ved at nærme sig slutningen - og nu prøver jeg igen med en ugentlig opskrift. For en måneds tid siden, var jeg med til at lave en 6 retters servering til 2000 mennesker foran Orange Scene på Roskilde Festival. 2000 mennesker skulle seates og have en 6 serveringers tasting menu på to timer. Min servering var smørpocheret skorzonerrod med blomkålspuré, bøgehat, eddike-parmesansne, løgaske og tallerkensmækker.

Så er vi på den igen. Jeg har den kæmpe fornøjelse af at igen deltage på Stage Dining på årets Roskilde Festival. I år er det i en lidt mindre skala end sidste års Fine Dining koncept til 2000 mennesker. Vi hopper helt i den anden grøft - og laver picnic foran Orange Scene.

Phew. Så er jeg ved at komme mig ovenpå årets Roskilde! Gennemtræt og småsyg efter en sjov, vild, emotionel og til tider ret kold festival.
For en uge siden løb Stage Dining af stablen. Og med nervøse blikke mod himlen afvilklede jeg sammen med Rub & Stub, Entrée og en masse fantastiske frivillige en picnic med seks retter, super øl fra Brøl og laber cider fra Æblerov.

Jeg er helt vildt glad og stolt over at være med til årets Stage Dining på Roskilde Festival sammen med en masse virkelig spændende mennesker.

En ret der er lavet ved flere lejligheder til posemiddagene. I flere forskellige afskygninger.
Lavet ordentligt - og uden for meget mel, smager de virkelig godt. En ren umami-bombe. Det er vigtigt at få struktur og ordentlig stegeskorpe på svampefrikadellerne.