Vi er tre uafhængige kokke med hver vores madstil. Vi er alle dumpet ind i madbranchen gennem tilfældigheder - men med stor kærlighed til råvarer, madlavning, mad og at spise mad sammen med skønne mennesker til fælles. Pudsigt nok er vi alle frafaldne universitetsstuderende.

Anne Valdersnes
Anne droppede ud af jura i San Francisco, US. Og har efterfølgende arbejdet med mad i flere forskellige konstellationer i San Francisco. I hippie-mekkaet, har hun svinget gryder for den ene veganer efter den anden. Men hun laver ikke nødvendigvis vegansk mad.

Jorge Ramirez
Jorge droppede ud af sociologi i Quito, Equador. Ad nørklede stier - og lidt på kant med myndighederne i Equador - havnede han i Danmark. Som alle nytilkommende i dette land, startede han på gulvet. Som opvasker. Men har arbejdet sig op - og har arbejdet med mad på et hav af restauranter i forskellige klasser. Til dagligt, kører Jorge København og omegn tynd med sin food truck El Jefe.

Thomas Aaby Berdal
Thomas droppede ud af jura i København, Danmark. På røven (S.U.) fandt han på at lave mad for mennesker mod at få lov til at spise med. Før han havde set sig om lavede han mad hele tiden - og folk ville også give rigtige penge for det. Thomas driver til dagligt I Will Cook For Food.

Vi
Vi mødte hinanden til et støttearrangement for flygtninge, hvor vi leverede maden. Og vi fandt ud af at vi rigtig godt kunne lide at arbejde sammen. Nu har vi fundet sammen i vores lille konstellation - og tænker at vi vil give folk en masse gode spiseoplevelser i forskellige sjove og interessante rammer.

De Frafaldne på Greenticket  |  De Frafaldne på Facebook  |  De Frafaldne på Instagram

Efter et års pause holder De Frafaldne kulinarisk og stemningsfuldt hof. Og nu med plads til dobbelt så mange. Det bliver smukt og lækkert.
Konceptet er det samme. Dejlig, uprætentiøs mad serveret med varme og kærlighed, stemning og fantastisk vin.
De rå, men hyggelige, rammer er denne gang CPH Food Space i Kødbyen.

Denne sag er fra en af de helt tidlige IWCFF middage. Den lille servering popper dog jævnligt op i forskellige variationer, når muligheden er til det med de forhåndenværende råvarer.

I første halvdel af 2013 var jeg hos en venneflok på Nørrebro og lave mad. En fredag aften - og den fik en over nakken. De var søde, festlige og gavmilde med de våde varer. Sjældent har jeg haft så mange tømmermænd dagen derpå. Og så skulle jeg lige lave en posemiddag. Jeg troede at jeg skulle dø. Jeg kan stadig genkalde mig koldsveden - og mit febrilske forsøg på at skjule hvor forfærdeligt jeg havde det. Nå. Men. Inden det skulle gå så galt, skulle jeg lige lave noget mad.

I seks år har jeg kastet mig ud i snart det ene og snart det andet projekt. Jeg har lavet ufattelig mange selskaber. Jeg har bespist og samtalet med tusinder.

Jeg har hutlet mig igennem, levet på en sten - og forsøgt at få enderne til at mødes. Mellem det økonomiske, det frivillige og det idealistiske.

Så er vi på den igen. Jeg har den kæmpe fornøjelse af at igen deltage på Stage Dining på årets Roskilde Festival. I år er det i en lidt mindre skala end sidste års Fine Dining koncept til 2000 mennesker. Vi hopper helt i den anden grøft - og laver picnic foran Orange Scene.

Phew. Så er jeg ved at komme mig ovenpå årets Roskilde! Gennemtræt og småsyg efter en sjov, vild, emotionel og til tider ret kold festival.
For en uge siden løb Stage Dining af stablen. Og med nervøse blikke mod himlen afvilklede jeg sammen med Rub & Stub, Entrée og en masse fantastiske frivillige en picnic med seks retter, super øl fra Brøl og laber cider fra Æblerov.