I Will Cook For Food

I Will Cook For Food startede som en pludselig indskydelse i efteråret 2012. Kort sagt drejer det sig om, at jeg handler, laver maden og vasker op, mod selv at spise med. Det blev en uforudset succes, og det har ændret min hverdag radikalt.

Nu kan jeg også hyres på mere traditionel vis af private såvel som virksomheder, hvor jeg laver mad til alt fra private middage til fødselsdage, polterabends, receptioner og firmamiddage.

Derudover kommer jeg gerne ud og laver mad sammen med jer som en event, hvor vi laver maden i fællesskab.

Jeg laver al maden på lokationen. Du skal derfor have et fuldt køkken til rådighed. Det behøver dog ikke at være et professionelt køkken – jeg indretter mig efter vilkårene, fuldstændig som jeg også har gjort siden det oprindelige I Will Cook For Food projekt startede.

I Will Cook For Food er under konstant udvikling og forandring. Mit sigte er at det sociale inddrages i såvel madlavning som måltid. Jeg kalder det sociogastronomi. // Thomas Aaby Berdal
KONTAKT     kontakt@thomasberdal.dk    Skriv for at modtage opkald

I Will Cook For Food er lukket.
Siden hér fungerer nu som arkiv for blogindlæg og opskrifter. Du er meget velkommen til at snuse rundt.
Jeg laver stadig mad- og socialgastronomiske ting og sager fra tid til anden. Bare ikke længere som IWCFF.
Vil du i kontakt med mig, kan jeg kontaktes via kontakt@thomasberdal.dk

event

Jeg tilbyder forskellige typer af madevents. Ofte med udgangspunkt i det sociale aspekt - men også 1-til-1 kurser i madlavning.

Læs mere under punkterne Posemiddag, Madkursus eller Lav Mad Sammen.


Posemiddag

10I fire år har jeg jævnligt arrangeret posemiddage. I korte træk, er posemiddage et koncept der i al sin enkelthed går ud på, at alle gæster medbringer en pose råvarer. Herefter laver jeg mad med disse råvarer - og inddrager gæsterne i madlavningen og sætter folk i gang. Under kyndig vejledning og flyvende idéer.

Posemiddage har vist sig formidable til at bringe folk, der ikke kender hinanden, sammen. Når mennesker laver mad sammen, falder barriererne - og man glemmer at det er fremmede folk man snakker med.

Nu kan du hyre mig til at lave en posemiddag til dit arrangement. Enten blot som et sjovt alternativ til en middag med venner. Men en posemiddag vil være perfekt til en afdeling i en virksomhed der skal rystes sammen. Eller som noget anderledes i din andelsforening - og en måde til at komme tættere på dine naboer.

Kontakt mig. Så tager vi en snak om hvordan vi sætter det op.

Pris for 8 timer: kr. 3200,- inkl. moms.
Jeg anbefaler max. 20 deltagere. Men I bestemmer.

Madkursus 

krabbeJeg tilbyder tilpassede madkurser, hvor én eller flere får undervisning. Vi kommer lidt i dybden med råvarer, teknikker og nuancer.
Kurset tilpasses dit eller jeres behov. Både hvad angår tid, budget og madlavningsstil.
Det foregår hjemme hos dig selv og tager udgangspunkt i dit køkken. Derfor kan den mad vi laver, efterfølgende kunne laves igen, med de køkkenfaciliteter du har til rådighed.
Måske har du eller I et ønske om at få en introduktion til et bestemt smagsunivers eller en bestemt stilart. F.eks. gammeldags dansk mad lavet fra bunden, middelhavskøkkenet, særlige råvarer, LCHF/stenalder eller vegansk.
Vi laver rigelig mad - så kurset vil være en oplagt mulighed for, at invitere gæstende medspisere til enten en smagsprøve eller en fuld menu afhængig af vores aftale.
Efter kurset, vil du som opfølgning få en køkkenlog, hvor jeg beskriver hvad vi har lavet. Den får du til fremtidig inspiration og hjælp.
Du kan købe et kursus til dig selv, eller give et gavekort til en du holder af. Kurserne kan sættes sammen på mange måder. Kontakt mig for at høre om mulighederne. Men de kan f.eks. se sådan ud:

FRA SCRATCH
Jeg kommer hjem til dig eller jer med en række af årstidens råvarer, samt nogle af de basisprodukter der bør være i ethvert køkken.
Sammen laver vi et par retter, der giver dig nogle grundkundskaber til den daglige madlavning.
Vi gennemgår et par hurtige saucer, samt en klassisk sauce - og lidt tricks til at fremme smag i mad, på en hurtig og sund måde.
Du får efterfølgende opskrifterne på maden.
Kurset tager ca. 5-6 timer.
Pris, inklusive råvarer.

1 person
1950,- inkl. moms
Gruppe / 4-8 personer
1150,- inkl. moms pr. deltager

KOMPONER EN MENU
Hvordan sammensætter man en menu?
Hvilke ting bør man holde sig for øje - og hvordan tænker man sensorisk?
Hvordan planlægger man en menu udfra hvad du har i pengepungen? Og efter årstiden.
Vi finder først sammen ud af hvad vi kunne tænke os at lave. Og planlægger
fremgangsmåde. Dernæst tager vi ud og handler et lokalt sted. Undervejs tilpasser vi menuen efter hvilke råvarer der rent faktisk er tilgængelige.
Herefter laver vi maden i dit køkken, som du/I bagefter kan spise sammen. Eller med inviterede gæster.
Kurset tager 9-10 timer. Råvarer er inkluderede i prisen.

1 person
3250,- inkl. moms
Gruppe / 4-8 personer
1750,- inkl. moms pr. deltager

TØM KØLESKABET
Har du tit overskud i grøntskuffen? Er du ikke god til at få brugt dine rester?
Vi ser på hvad du har i dit køleskab og i dine skuffer og skabe.
Herefter sammensætter vi 2-3 retter med de ingredienser der er for hånden.
Alt efter hvor meget mad vi laver, kan du invitere et par venner over til en hyggelig bid at spise.
Kurset tager 5-7 timer. Eventuelle ekstra råvarer er inkluderede i prisen.

1 person
1600,- inkl. moms
Gruppe / 4-8 pers
995,- inkl. moms pr. deltager


Social Dining eller sociogastronomi - Lav mad sammen! 

At lave mad i fællesskab styrker kreativitet, samarbejde og holdånd. Jeg har arbejdet meget med mad i sociale kontekster, hvor alle kommer til gryderne. Både som posemiddage og som regulære madkurser. Det har været forbløffende, hvor hurtigt folk smider paraderne, når de er fælles om madlavning. Derfor er det en fantastisk ting at gøre sammen, når der skal knyttes bånd og når der skal tænkes ud af boksen. Det kan jeg hjælpe jer med! Kontakt mig for en snak om mulighederne

Se evt. om jeg er ledig hér →

 

Til toppen