I Will Cook For Food er lukket.
Siden hér fungerer nu som arkiv for blogindlæg og opskrifter. Du er meget velkommen til at snuse rundt.
Jeg laver stadig mad- og socialgastronomiske ting og sager fra tid til anden. Bare ikke længere som IWCFF.
Vil du i kontakt med mig, kan jeg kontaktes via kontakt@thomasberdal.dk
I min fars have er der mange ting. Der er brændenælder, siv, bålpladser, ukrudt, træer og grøntsager - ikke mindst. Og en fjord. Og et samertelt. Og fårekyllinger (tror jeg - er ikke så velbevandret i insektriget).
13.11.12 – Ved en anden (06.11.12) middagsaftale var det meningen at der skulle laves pita med det hele. Men pga. en ovn der var gået i stykker, måtte planerne i al hast laves om. Og det ærgrede mig gevaldigt. For jeg holder meget af pitabrød med fyld.
Et levn fra min barndom – og noget der står lysende klart for mig, som luksus på den der 80’er burger-agtige måde.
12.11.12 - Lidt præstationsangst har man vel altid. Og den bliver helt klart trumfet, når dagens vært er dedikeret madnørd, forfatter – og i øvrigt aktiv på flere niveauer indenfor mad, madkultur og bæredygtighed.
Og så har hun bedt om en klassiker, som jeg aldrig har lavet før – og ikke engang særlig godt kan lide. Skipperlabskovs.
Jeg ankommer tidlig eftermiddag, til hendes store villalejlighed i Charlottenlund. Noget af min anspændthed fordufter dog hurtigt. Signe er meget afslappet, sød og imødekommende. Og selvom køkkenet er spækket med gode sager, virker det hele nu også ret uprætentiøst.
Jeg får en rundvisning i køkken og drivhus, og får også lige hilst på nogle høns der render rundt i haven. Og forsøger at skabe mig et overblik over hvad jeg skal købe ind – og hvordan jeg planlægger madlavningen, så vi kan spise i nogenlunde tid (til stadighed et af mine største problemer i et køkken – at blive færdig til planlagt tid).
Jeg forsøger også at tænke en variant af skipperlabskovsen frem, som jeg selv bedre vil kunne lide.
Efter første aften hos Nina & Co., gik jeg totalt i brædderne – og sov som et lille barn til næste morgen. Og kunne tage formiddagen rimelig roligt. Summede med noget kaffe, og tænkte lidt over hvad jeg skulle lave til familien samme aften.
Jeg havde på ønske fra familien – eller Iben, der gennem korrespondancen virkede som et livsstykke, fået et diskret ønske om at jeg skulle lave pitabrød med det hele. Ikke mindst for ungernes skyld. Min tanke var derfor noget i retning af hjemmebagte pitabrød, ristet kylling med yoghurt og diskret kanel, diverse grønt, harissabaseret chilisovs. Hvidløgsdressing. Og humus.
05.11.12 – Premiereaften. Jeg har sovet helt vildt dårligt om natten. Mine tanker kredser om alt muligt praktisk, privat og følelsesmæssigt. Min indre tornado begynder at lægge sig omkring 6 om morgenen – og trods tømmermænd fra weekenden og alt for lidt søvn, har jeg ikke kunne sove endnu. Tågerne letter lidt, og tankerne lander på hvad dagen bringer. Den første middag – og det faktum at TV2 også skal med. Jeg er nervøs. Projektet der udsprang lidt i desperation, lidt i sjov, lidt for adspredelse og lidt for muligheden for at netværke, stak fuldstændig af (”stak fuldstændig af” er i øvrigt en sætning jeg har brugt rigtig meget den seneste måneds tid). Og nu er det hele noget som medierne har lagt mærke til.